Webtv versus konventionelt tv.
En konventionel tv kanal har brug for eller er nødt til at satse på et bredt udbud af temaer og genrer, for at kunne tillokke flest mulig seere. Dette er ikke nødvendigt i en webtvsammenhæng idet man ikke er afhængig af reklamekroner/public service kontrakter. Hermed kan som producent af webtv tillade sig at lave noget meget smalt tv, så længe man kan argumentere for sit publikum, eksempelvis gennem udviklingen af en persona.
Webtv kan tillade sig mere. Afprøvningen af nye eller eksperimenterende fortælleformer er mere udbredt på nettet end i den konventionelle tvverden. Dette skyldes at man i får feedback og kommentarer på produktet mere eller mindre med det samme. Her spiller blogingkultur en stor rolle. Hermed kan man som producent af videomateriale hurtigt få en ide om, hvad der skal laves om, finpudses etc. for at produktet rammer brugeren mere effektivt.
Webtv er vildere. Når man skal have hits på sit produkt frem for de ekstremt mange andre udbud af webtv produkter, skal det være noget som får folk til at spærre øjnene op. Man kan tillade sig at være kontroversiel, provokerende og underholdende fordi man kan være anonym. I en konventionel tv sammenhæng vil man altid kunne stille en eller anden til ansvar…
Webtv er grimt tv. Sådan som teknologien er lige pt. er der ingen grund til at råbe hurra for de flotte billeder. Dette vil ændre sig indenfor de næste par år, og de spilleregler som gør sig gældende nu vil ligne konventionelt tv’s regler mere og mere. Alt dette i takt med teknologisk udvikling.
Mor! Mor! der kommer Gregory mysteriet. De dage hvor hele den danske nation sad naglet fast til radioen eller tvskærmen på samme tid er talte. Dette skyldes ikke at DR vil stoppe med at lave glimrende dramatik, de vil sikkert forsætte i god form. Derimod er en generation ved at vokse op som har et helt andet forhold til tv end jeg. Denne generation er vokset op med dvd’er som en naturlig del af dagligdagen. Dette betyder at de kan se Tintin når de har lyst, og ikke blot når der står på bagsiden af politiken 2. Sektion hvornår der kommer Tintin. Digitaliseringen af sendenettet i Danmark hjælper denne udvikling på vej. Med andre ord er on demand vejen frem. I hvert fald i min optik.
The epic struggle
maj 28, 2008 af jessensoren